Prøv at forestille dig, at du har en væddeløbshest, som du har meldt til et væddeløb i Sverige. Hesten er veltrænet og forventningerne er optimistiske for en god placering. Du klargør bilen, fylder den op med benzin; fastspænder hestetraileren og ind med hesten. Kører over Øresundsbroen; en længere køretur til startstedet; formalia og løbsafgift er i orden; startskuddet lyder og hesten bliver sidst. Dyrlægen tilkaldes og han konstaterer at hesten er syg. Udover den sportslige nedtur; benzin, broafgift, startgebyr og en dyrlægeregning, står du nu og ærgrer dig over at have brugt så megen tid og penge forgæves. 
Nogenlunde sådan oplevede Nicklas Lindblad, situationen da han tilbage i 2017 havde en hest til start i Sverige. Men helt forgæves blev turen nu ikke. Turen affødte nemlig frugtbare overvejelser over, om man ikke kunne pre-teste heste for sygdom inden en væddeløbsstart, så ovennævnte scenarie kunne undgås. Således opstod idéen om at starte et firma, der overordnet set kunne gøre det hurtigere og nemmere, i samarbejde med dyrlæger, at pre-teste heste for eventuelle inflammationer. Ambitionen var at anskaffe og udvikle måleudstyr til test af heste, som sidenhen også kom til at omfatte hunde og katte. 
Lifetest blev etableret i 2017 og i dag har virksomheden 5 ansatte med Nicklas Lindblad som direktør. I samarbejde med førende leverandører på markedet fik Nicklas efterhånden en virksomhed med mange og nye produkter på markedet. Vel at mærke produkter, der speedede diagnoseprocessen op, og nok så væsentligt til en meget billigere pris. Hvor en analyse først skulle sendes til et udenlandsk laboratorie og først efter flere dage, hvor der kom et svar, kan man nu ved hjælp af Lifetest’ produkter få et resultat efter få minutter, - og til en meget billig pris. 

 

Samarbejdet med grenke

Nicklas har samarbejdet med grenke siden 2011, og har brugt dem som sin primære leasingpartner i de forskellige erhverv, han har beskæftiget sig med. Derfor var han fortrolig med grenke da han startede Lifetest. Via samarbejdet med grenke leaser Lifetest udstyr ud til dyreklinikker og dyrlæger som har en praksis. Det at starte en dyreklinik er utrolig dyrt, og kan hurtigt koste et par millioner, hvis man vil have alt det nyeste og bedste udstyr. Derfor, mener Nicklas, at det er fedt at kunne hjælpe dyreklinikker i gang på gode vilkår uden at skulle dræne deres likviditet. De ting Lifetest forhandler skaber som regel indtægter hos dyreklinikkerne fra første dag, udtaler Nicklas. Hos Lifetest kan man lease alt det udstyr, som firmaet forhandler. Det er alt lige fra lab-udstyr til centrifuger m.m.: ”Spørg hvis der er noget I mangler, så skal jeg undersøge nærmere”, lyder det fra Nicklas. Og han fortæller videre, at han har haft stor succes med at lease lab-udstyr ud til nyopstartede og mindre dyreklinikker. Mange dyreklinikker er vant til nogle helt andre priser på tilsvarende udstyr, og de bliver som regel overrasket over hvor nemt og billigt de faktisk kan etablere et in-house lab via en leasingaftale.

Det er kun til dyreklinikker og dyrlæger, som Lifetest sælger til. Så der er intet privat salg. Lifetest har ca 500 dyreklinikker som kunder og handler med klinikker i Sverige, Norge og Finland.

Leasing har mange fordele

Der er flere fordele ved at lease, mener Nickals Lindblad. Især slår han på fleksibiliteten. Udviklingen i teknologien går stærkt, og igennem årene har han erfaret at med en leasingaftale er det nemmere at opgradere sit udstyr, når man har leaset det i stedet for at have købt det. Og så handler det selvfølgelig om at kunne få sit drømmeudstyr op og stå med det samme uden at skulle vente med at købe til man har råd til hele investeringen; det er nemmere at styre sin likviditet med en leasingaftale, siger Nicklas, som fortsætter: der var en tid, hvor det at få udstyret og køre en klinik, betød valget mellem få leverandører, høje priser og følelsen af at være endnu et nummer i rækken. Lifetest er på konstant jagt efter at udfordre måden hvorpå det veterinære marked i dag fungerer: det skal være nemmere; det skal være billigere og kunderne skal bringes tilbage i centrum, - og det med støtte fra grenke.